Læst & Lyttet

Velkommen til “Læst & Lyttet ” dit go-to radioprogram og podcast for alt, hvad der relaterer sig til bogbranchen!  Dine værter er det dygtige og bogkloge makkerpar Peter og Christian Reismer I hver episode dykker vi ned i de nyeste trends, forfatterinterviews, litterære bevægelser og innovative udgivelser.  Fra de store forlag til de mindre uafhængige, fra illustrerede bøger til romaner,  udforsker vi kompleksiteten i en verden, hvor ord skaber forbindelser og former kulturen. Lyt med, når vi taler med forfattere, redaktører, agenter og boghandlere, der deler deres erfaringer og indsigt. Vi diskuterer også de udfordringer og muligheder, som branchen står over for i den digitale tidsalder, og hvordan læsere kan finde deres næste yndlingsbog. Uanset om du er en ivrig læser, en aspirerende forfatter eller blot nysgerrig på, hvad der foregår bag kulisserne, vil “Læst & Lyttet ” give dig et friskt perspektiv på litteraturens vidunderlige verden. Læst & Lyttet produceres og udgives af PodRadio - Hele Danmarks podcastradio på Landsdækkende DAB, web og App...og alle de store platforme

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify
  • Amazon Music

Episodes

7 days ago

I dette afsnit skal vi høre hvordan Betina Johnbeck, har været i de vildeste situationer. Betina har været fotograf for DR og besøgt flere steder i verden, hvor hun har optaget alle de billeder af terror, krig eller naturkatastrofer, som vi hjemme i Danmark har kunne se i nyhederne. Betina fortæller også om hvilken pris det har kostet hende. Du kan læse meget mere om alt dette i hendes bog "Når verden er i krig" 

Tuesday Jun 24, 2025

I dette afsnit taler vi med historiker Christian Aagaard, der i 2024 udkom med bogen 111 steder fra besættelsestiden du skal se. Vi taler om alt fra Danmarks store attraktioner, som frihedsmuseet, til den tunge vandretur til henrettelsespladsen ved Mindelunden og til et meget hemmeligt sted i Jylland, ingen kender til, men som har haft en stor rolle under anden verdenskrig.
Vi spørger også om, hvordan det rører de yngre generationer i dag, og om hvad der har rørt forfatteren mest under bogens skriveproces.

Tuesday Jun 17, 2025

I dette afsnit er vi på besøg i Charlottenlund bog og ide, for at tale med Anja Schou, der har været boghandler flere forskellige steder i København, i mere end 35 år. Vi taler om den forandring boghandlen har undergået, siden H.C. Andersen diskuterede litteratur i boghandlen til i dag, hvor Bog & Ide nærmest har udkonkurreret alle andre kæder. Anja fortæller hvilke genre der sælger bedst i dag og hvorfor, hun fortæller også, hvordan hun har mærket skiftet fra faste priser, hvor bøger udelukkende kunne købes hos boghandlere, til et liberaliseret marked med frie priser. Vi får også et overraskende svar, når Anja fortæller hvad der er sket med branchen. Overraskende i forhold til andre boghandleres mening. Lyt med og hør en ægte bog entusiast tage temperaturen på sin egen hverdag.

Tuesday Jun 10, 2025

I dette afsnit fortæller vi, hvordan bøgerne finder vej ud i boghandlen lige fra mødet med redaktøren på forlaget til den færdige bog ligger til salg i butikkerne.  Det er bestemt ikke så kedeligt som det lyder, og der er smæk på anekdoterne. Vi taler om Dirch Passers eneste bog, han selv har skrevet, der netop er udkommet i ny udgave og om romanen Ole af reklamemanden Carsten Kaag.
Til sidst kommer der endnu et par anekdoter fra bøgernes verden bl.a. om en fejlslagen ekspedition og et spil, der bliver solgt ud af det blå.
 
 

Tuesday Jun 03, 2025

I dette afsnit har vi besøg af Christian Gliese, der er kæmpe haveentusiast, og elsker af natur.
Vi taler om den langsommelighed, naturen arbejder under, som måske slet ikke passer til den gængse haveejer, der vil have alt til at gro hurtigt. Hun fortæller om begejstringen ved det lille mirakel det er når der dukker en lille plante op af jorden, som hun selv har sået og ventet på. Hun fortæller også om, at naturen er sin egen herre og for den er det ligegyldigt, hvor ondt du har i sjælen eller hvilke traumer du bærer rundt på. Den er større end dig, så selv om du føler dig lille eller ydmyg overfor den, så kræver den vand og gødning og det at arbejde med jord, gør at du kommer ud af hovedet og ned i kroppen og ind i naturen og oplever den store kærlighed naturen giver tilbage. Dette kan du læse meget mere om i bogen, Haven, håbet og kærligheden.

Tuesday May 27, 2025

I dette afsnit taler vi med komikeren Torben Chris, som først næste år udkommer med en bog om, hvordan han ser på børneopdragelse.
Torben ved ikke endnu, hvad bogen skal hedde og han har fået en ghostwriter til at skrive den, for hvorfor selv bruge tid på at skrive en bog om, hvordan du bruger tid med dine børn, hvis al tiden går med at skrive om det.
Torben er kendt som komiker, men udover det, så har han tidligere været spejderleder og arbejdet i en børnehave, og dele ud af sine erfaringer om og med børn.
Vi taler hele vejen rundt om det hans kommende bog handler om, nemlig hvad kvantitetstid er, hvordan du aktiverer dine børn og hvorfor det er vigtigt at advare børn når legen er ved at være slut, i stedet for at afbryde den med det samme.
Det og meget mere kan du høre i dette afsnit.
 
 
 
 

Tuesday May 20, 2025

I dette afsnit har vi været på messen Gunst, som er en genremesse for romancelitteratur, og det er den første af sin art herhjemme. Vi taler om genren og om hvorfor folk hellere vil læse på engelsk end på dansk. Peter beskriver serien Nordenvinden af Kaya Nylund som er Norges største romanceforfatter og hvorfor man skal læse eller lytte den. Kunderne spørger hele tiden efter flere i serien inden de er udkommet. Christian fortæller om den meget smukke bog, Livet illustreret, af Lisa Aisato, som er solgt i adskillige tusind eksemplarer og er gået fra at være en børnebog til nu at blive læst på plejehjem, og hvorfor det? Kan du høre i dette afsnit.
Til sidst bringer vi endnu en anekdote, fra Peters tid som boghandler, om en sproglig studerende, der var forvirret over studierabatten.

Tuesday May 13, 2025

I dette afsnit taler vi med Andreas Wadskjær, der ejer Wadskjærs Forlag. Hvordan er det at navigere i et marked, hvor der udkommer ca. 50 bøger om dagen, er over 4500 udgiver og ca. 1200 forlag med mere end ti udgivelser bag sig? blandt andet opklaret om det bedre kan betale sig at aflevere et fuldt, trykklart manuskript i stedet for et word-dokument. Vi taler også om, hvordan man holder på forfatterne når man er et mindre forlag, så man undgår at blive talentfabrik for de store forlag. Vi kommer helt ind i forlæggerens hoved og de tanker, der går igennem ham, lige inden en bog bliver udgivet. Vi hører om håbet, til udgivelserne og vigtigheden af anmelderne, bloggerne og alle dem, der leverer den ”gratis” markedsføring, som kendetegner bogbranchen. Til sidst får vi et bud på fremtiden for et mindre forlag i et hav af udgivelser og forlag.

Tuesday May 06, 2025

I dette afsnit har vi besøg af den sidste nulevende modstandsmand fra BOPA, Eiler Borch, der er i studiet med sin forfatter Anders Hauch Fenger. Her fortæller Eiler om, hvordan han under 2. verdenskrig holdt vagt under sabotager, og om hvordan han kom ind i BOPA. En ven blev dræbt, under en aktion, og vi får i det hele taget et indblik i, hvordan livet var for en 18. årig under krigen. Anders Hauch Fenger, der er forfatter til bogen den sidste sabotør, som handler om Eiler, fortæller, hvad BOPA var for en størrelse og hvordan bogen er blevet til.Good luck, får en helt ny betydning og det kan du høre om i denne episode.

Tuesday Apr 29, 2025

I dette afsnit fortæller vi om vores tur til Krimimessen, hvor vi næsten blev låst inde i en celle, om vores fantastiske interviews of vores to bøger, 'Fra regnorm til anakonda' og 'Et liv med LEGO'. Vi runder også endnu en af Peters underholdende historier fra hans utrolige tid i boghandel.

Copyright 2025 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125