Læst & Lyttet
Velkommen til “Læst & Lyttet ” dit go-to radioprogram og podcast for alt, hvad der relaterer sig til bogbranchen!
Dine værter er det dygtige og bogkloge makkerpar Peter og Christian Reismer
I hver episode dykker vi ned i de nyeste trends, forfatterinterviews, litterære bevægelser og innovative udgivelser.
Fra de store forlag til de mindre uafhængige, fra illustrerede bøger til romaner, udforsker vi kompleksiteten i en verden, hvor ord skaber forbindelser og former kulturen.
Lyt med, når vi taler med forfattere, redaktører, agenter og boghandlere, der deler deres erfaringer og indsigt. Vi diskuterer også de udfordringer og muligheder, som branchen står over for i den digitale tidsalder, og hvordan læsere kan finde deres næste yndlingsbog.
Uanset om du er en ivrig læser, en aspirerende forfatter eller blot nysgerrig på, hvad der foregår bag kulisserne,
vil “Læst & Lyttet ” give dig et friskt perspektiv på litteraturens vidunderlige verden.
Læst & Lyttet produceres og udgives af PodRadio - Hele Danmarks podcastradio
på Landsdækkende DAB, web og App...og alle de store platforme
Episodes

Tuesday Oct 07, 2025
Tuesday Oct 07, 2025
I dette afsnit har vi besøg af Vibe Skytte, forlagschef hos Frydenlund. Hun giver et par gæt på, hvordan det, at vi nu får nul moms på bøger, vil påvirke branchen og markedet.Vi taler om at studiebøger nok bliver dyrere, og du kan jo selv lytte med hvorfor og så taler vi om at bøgerne generelt vil blive billigere i en periode, men lyt selv med og find ud af, hvorfor hun ikke er uddelt begejstret for at vi nu ikke skal have moms på bøger.

Tuesday Sep 30, 2025
Tuesday Sep 30, 2025
I dette afsnit har vi besøg af Mr. Saxo, Kim Holmgaard. Han begyndte som voksenlærling i en mindre boghandel på Østerbro, og endte med at starte landets største internetboghandel, nemlig Saxo-com.
Kim Holmgaard er stadig ansat i Saxo og fortæller rundhåndet om tiden, hvor internettet var i sin vorden og det vilde vesten til en nu strømlinet millionforretning. Hør historien om dengang Saxo solgte diamanter og hvorfor det ikke gik….

Tuesday Sep 23, 2025
Tuesday Sep 23, 2025
I dette afsnit har vi selveste Gyldendals direktør med i programmet, Hanne Salomonsen. Det blev til en snak om tendenser i branchen, som 0 moms, lydbøger, undervisningsbøger og fremtiden. Vi rundede også hvilket ansvar, man har når man som Gyldendal er den største er i branchen. Peter kommer selvfølgelig med en kort anekdote, om C.A. Reitzels forlag, som for over 100 år siden var større end Gyldendal.

Tuesday Sep 16, 2025
Tuesday Sep 16, 2025
I dette afsnit er vi på besøg hos Bog & ide Charlottenlund, Bog & ide Frederiksberg centret og Godthåbsvej boghandel. Vi spørger ind til hvad de syntes om 0 momsen, og hvordan de tror det påvirker salget af bøger. Heldigvis lyder de til at være positive.

Tuesday Sep 09, 2025
Tuesday Sep 09, 2025
I dette afsnit er vi alene i studiet. Her taler vi om to bøger som vi selv synes fortjener mere opmærksomhed.
Christian snakker om bogen, Bær-dyg-tig, som er en kogebog, der handler om at sylte selv og finde bær i haven.
Christian bliver samtidig den første lydbogsoplæser af en kogebog.
Hør hvordan det går. Peter taler om bogen, Den som flaskehalsen peger på, som er en ny roman, skrevet af skuespilleren Martin Svaneborg, og hvad den handler om kan du hører mere om i podcasten.
Til sidst bringer vi anekdoten fra Peters tid som boghandler.
Anekdoten er fast, hver gang vi er alene i studiet.

Tuesday Sep 02, 2025
Tuesday Sep 02, 2025
I dette afsnit taler vi med redaktøren for 111-serien, Amanda Holm Nielsen. Serien er en anderledes rejseguide rundt i Danmark. Hvor kan man bl. A. finde en trold man kan kravle ind i maven på? Eller hvor findes de bedste flødeboller, hvor bunden er en brunsviger? Serien beskriver også en klatrevæg på en kirke i Sydhavnen, og mange andre anderledes seværdigheder. Lyt med til, hvordan en redaktør arbejder med serien, udvælgelsen af steder og forfatternes betydning.

Tuesday Aug 26, 2025
Tuesday Aug 26, 2025
I dette afsnit taler vi med presserådgiveren Sigen Holten, der har 18 år på Forlaget Peoples bag sig, de syv af årene som pressechef. Hun er nu gået freelance, og vi skal høre, hvordan pressen spiller en stor rolle i bogverden. Hvordan får man sine bøger omtalt? Og hvad er den gode vinkel når man skal aktivere journalisterne. Vi taler om alt fra click-bate til den helt store historie.
Vi runder selvfølgelig også lige nyheden om at bogmomsen er ændret fra 25% til 0%
Hvad tror vi, der vil ske med bøgernes priser i en tid, hvor alle forlags budgetter er stramme, vil de bare tage indtjeningen og komme den i egne lommer.

Tuesday Aug 19, 2025
Tuesday Aug 19, 2025
I dette afsnit har vi besøg af Seniorredaktør Hans Henrik Schwab, forlaget Alhambra
Hans Henrik er en af de mest erfarne redaktører i bogbranchen og han fortæller om alt fra arbejdet med Michael Strunges samlede digtsamling til en frokost med John Irving og en supermodel.
En redaktørs arbejde er mangesidigt og det kræver en god receptionskondition, i jagten på den næste bestseller.
Lyt med og hør, hvordan en bestseller bliver til og hvordan forlagene udvikler deres manuskripter.

Wednesday Aug 13, 2025
Wednesday Aug 13, 2025
I dette afsnit taler vi med skuespiller Esben Dalgaard og hans kone Charlotte Dalgaard, om deres bog Mærket, hvis titel kan tolkes på flere måder. Esben lider af uhelbredelig modermærkekræft, og familien bliver mærket da Esben for første gang får beskeden om at han er alvorligt syg. Vi taler bland andet om, at vi berører de svære emner som livet også indeholde, for lidt. Vi taler ikke om dem før det er for sent og uheldet er ude.
Vi stiller sjældent os selv, eller vores partner, spørgsmålet hvad ville du gøre, hvis vi stod i en krisesituation? Måske fordi det er sjovere at tale om, hvad vi skal have til aftensmad, eller hvilke gæster vi skal have til middag på lørdag?
Esben og Charlotte mener at den samtale er den vi alle bør tage inden krisen rammer.

Tuesday Aug 05, 2025
Tuesday Aug 05, 2025
I dette afsnit fortæller Christian kort om, at han fik lavet lektierne og læst de bøger, der blev talt om i afsnit 20. Peter fortæller også om sine læseoplevelser over ferien, inden vi går til det egentlige emne nemlig bøger, der blev til film– med meget blandede resultater. Vi taler om de vellykkede filmatiseringer, der ramte plet og gjorde både læsere og biografgængere glade, men også de gange hvor noget gik galt, og magien fra bogen forsvandt i overførslen til lærredet. Hvad fungerer – og hvad falder igennem? Og hvorfor er det egentlig så svært at overføre en god bog til en god film? Vi deler vores egne favoritter og skuffelser, og som altid: masser af nørderi og kærlighed til både bøger og film.



